04-01-2007        Kai Mogensen

Jeg har fuldt meget med i den korrespondance der har været omkring roret på C36/362.

Da min C33/166 er fra 1984, er den med stor sandsynlighed udrustet med en hul ror stamme. Jeg købte den sidste år, og den tidligere ejer har fortalt, at han bevist ikke har fået forstærket roret, som værftet skriver i brevet fra den 27-01-1988.

 Inden jeg tager en beslutning om at få skiftet ror stammen til en massiv udgave, vil jeg høre om der har været ror havarier med C33 i nyere tid, og om det kunne tænkes at jeg er den eneste C33 som sejler med en hul ror stamme.  

05-01-2007        Lars Andersen

Jeg vil foreslå dig, udover dette Forum, også at spørge den svenske klubs tekniske kontaktperson Stefan Kindeborg. De har over 200 medlemmer, og han ved formentlig noget om hvad der er indberettet i Sverige. Hans mailadresse er stefan.kindeborg@telia.com.

Du er ikke den eneste C33-ejer, hvis båd stadig har massiv rorstamme! Brud sker pga. metaltræthed efter utallige vrid og påvirkninger i flere retninger, og området hvor røret går ind i rorbladet er det hårdest belastede sted. At risikoen øges med alderen er derfor indlysende, hvorfor jeg ikke mener dit spørgsmål, om hvorvidt der er kendte havarier i nyere tid, er relevant.

08-01-2007        Johs Dalbjerg

Jeg skal ikke gøre mig særlig klog på C33, men har forleden fået følgende mail fra den svenske Contrast klub som formentlig er relevant i forhold til det stillede spørgsmål.
 

”Hej, Johannes!  Det är precis som Jan påpekar, att vi vet vilka som har 36 respektive 33. Sedan är det på det sättet att roderbytet primärt gäller Contrast 36.  Så även blankettens utformning och vårt brev som har gått ut till alla 250 medlemmar + Dansk Contrast club.

Vi har inom Contrastförbundet gjort den bedömningen att den ”förstärkning” som gjordes i slutet av 80-talet ändå är acceptabel för Contrast 33.   Vi har faktiskt inga rapporter om att några förstärkta roder på Contrast 33 har havererat. Båten har ett mindre deplacement, mindre med segel, inte rattstyrning och även ett 15 cm kortare ror.

Sedan har det i samband med att det blev problem med de ”förstärkta rodren” på Contrast 36, även uppdagats att det fortfarande finns både Contrast 33 och 36 som har seglat med det oförstärkta rodret, vilket är anmärkningsvärt.  Det är snart 20 år sedan Contrastbåtar gick ut och varnade för detta. Dessa ska absolut åtgärdas vilket påpekades redan 1986/1988!!  Vi har också en instruktion på hemsidan om hur man kontrollerar (=väger) sitt roder om man är osäker på om det är ”förstärkt” eller ej. Denna instruktion är faktiskt flera år gammal.   (Styrelsen i Dansk Contrastclub har haG tillgång till lösen/dessa sidor med Råd & Tips utan att behöva vara medlemmar)  Jag har sett

att Dansk Contrastklubb skriver på hemsidan att ‘medfødte svaghed’ ved de fleste af Contrast- bådene”.  Vi har inte gjort samma bedömning i och med att vi inte har fått någon indikation på problem på Contrast 33 med ”förstärkt roder”.   Självklart är ett massivt roder det allra bästa för alla båtar, men var o en får göra sin egen riskbedömning efter de fakta som vi redovisat.  Hälsningar  Stefan Kindeborg, teknik, Contrastförbundet ”

14-01-2007        Tom Hansen

Jeg kender ikke til nogen Contrast 33, der har brækket roret. Men da vi købte Contrast 33 D146, for 4 år siden viste det sig, at rorstammen var skæv. Det var nemt at konstatere, for ved at tage rorlejet i cockpittet af og dreje roret kunne jeg se at stammen kørte ovalt rundt i hullet. Stammen havde et udsl*g på 9mm. Jeg har repareret det efter de anvisninger, der ligger på hjemmesiden, altså ved at stikke en massiv stang ned i roret.   Det er ikke helt efter bogen at gøre således, da der bliver et stort skift i styrke lige hvor den massive stang ender i røret, her går man fra noget meget stift og over til noget meget mindre stift.

Der opstår en kærvvirkning. Måske er det der gør, at de reparerede ror på Contrast 36´erne brækker nu.  På moderne både er rorstammerne af væsentlig større dimension. De er spidsede mod enderne både op mod cockpittet og ned i rorbladet, på den måde undgår man den omtalte kærvvirkning, samtidig med, at man sparer vægt.  På f.eks. en X 332 er rorstammen 65 mm tyk og af aluminium. Aluminiums styrketal er lavere end ståls, men den større dimension kompenserer rigeligt for det., som det ses af følgende.  

Jeg har fået lavet en sammenligning af nogle forskellige aksler. Vi kender ikke den nøjagtige materialestyrke (flydespændingen), men det rustfri stå er sat til ca. 220 N/mm2.

Aluminium kan variere fra 100 til 350 N/mm2, afhængig af legering og hærdning. Her er regnet med 200 N/mm2  Ståls elasticitetsmodul er 2,1 x 105 N/mm2 og alu’s er ca.

70.000 N/mm2.  Rør 48 x 3 mm, stål:  Bøjningsstyrke: M = 0,99 kNm

Relativt stivhedstal: EI = 2,26 x 1010 N mm2  Massiv ø 45 mm, stål:

Bøjningsstyrke: M = 1,97 kNm  Relativt stivhedstal: EI = 4,23 x 1010 N mm2

Massiv ø 65 mm, alu:  Bøjningsstyrke: M = 5,4 kNm  Relativt stivhedstal: EI = 6,1 x 1010 N mm2 

16-01-2007        Kai Mogensen

Efter at jeg har fået nogle gode tilbage meldinger på mit indlæg, har jeg valgt ikke at skifte min rorstamme til en massiv udgave, hvilket vil sige, at jeg må tage mine forholdsregler når jeg er ude at sejle.  Derimod har jeg regnet lidt på, hvor stor belastning en hul rorstamme teoretisk kan klare, inden den bliver overbelastet. Jeg har sat flydespændingen for rorstammen til 167 N/mm2 for at tage hensyn til det slid der har været igennem årene. Efter opmåling af ror og rorstamme, er et beregningsprogram for ”Kræfter og Udbøjninger” kommet frem til, at der kan være træk i rorpinden på 17 kg uden at rorstammen bliver overbelastet, belastningen på rorets tyngdepunkt er da 120 kg.

Umiddelbart er et konstant træk på 17 kg meget. Når vi kommer ud at sejle igen, vil jeg finde ud af hvor meget træk der er i rorpinden, under forskellige vind forhold.