CONTRASTKLUB

Danmark

Hyggeligt Contrast træf på Læsø 18/19 juli 2003.

Der deltog 7 norske, 4 danske og 1 svensk båd og ialt ca. 40 personer
 
Træffet startede fredag den 18/7 kl. 15,00 hos Jan og Berit  Eidi som ejer Contrast 36 nr 1, de har for år siden købt et dejligt sommerhus på Læsø som dannede ramme om festlighederne.
 
Jan Eide startede med at byde alle velkommen til træf nr. 15 i rækken, men også det første hvor både den Norske, Svenske og Danske Contrastklub var samlet, han fortalte også lidt historie om de tidligere træf som Nordmændene har haft gennem årene, de har faktisk mønstret 40-50 både de første år de afholdt deres træf.
Efter Jan´s tale kom den Norske formand Eva med nogle gode ideer til at vi alle skal bruge Internettet til at videre give vores erfaringer og oplevelser med vores Contrastbåde, samtidig havde hun en ide´ om at de nordiske Contrast klubber på sigt skulle samle deres webside.
Som sidste taler ved træffet kom direktør Anders Eksstrand fra Pronavia, han fortalte om hvordan Pronavia blev stiftet og hvilken baggrund han havde for at bygge både. Contrast 345 nr. 2 er lige blevet færdig på værftet i Polen og skal bruges på åben værft udstillingen den 22-24 aug. i Ellos og senere på flydende bådudstilling i Oslo, og hvis undertegnede og Anders kan blive enig om prisen på båden, skulle den gerne lande i Hjarbæk senere på året (så kender I en som mangler en C-33 har vi en tilsalg).
 
Menuen på sådan et Contrast træf er meget enkel,,,,snaps snaps og mere snaps også´ lige en sild, nye kartofler og brød,,, jaaaa så lige for de danske medlemmer, 4 store varme Stryhn’s leverpostejer.
Jan Andersen fra Norge var dagens skåleformand og til C-træf bliver ordene skål ikke brugt, men i stedet råbes højt i kor “”””CONTRAST,,,,,,,,, puhaaa det blev sagt tit i løbet af dagen…..
 
Eftermiddagen gik med fællessang til harmonika og en skøn blanding af svenske, norske og danske viser. Erik Skovsager forsøgte at lære dem vores vise fra Limfjorden “under Limfjordens vande,,,,,,,, det gik  “veldi bra,,,,, eller på norsk kæmpe finnt,,, og i takt med at vi fik mere snaps blev sangene næsten helt ens på alle 3 sprog.
I pauserne mellem sangene blev der også rigeligt tid til at udveksle erfaringer, oplevelser og gode ideer, fx. fortalte en norsk C-33 sejler om en lille smut tur, han og 3 kammerater lige var på inden sommerferien,, Smøgen – Shetlandsøerne retur 1050 sømil,,,,,, det kalder jeg en rigtig sømand…
Træffet fortsatte til omkring midnat inden de sidste gik til ro.
 
Under træffet blev flere af os interviewet af  journalist Sissel Fornes fra Norges største sejlermagasin “Seilas” hun var på Læsø for skrive en artikel om Contrast træffet og Læsø som ferieparadis. Artiklen vil blive bragt i septembernummeret af Seilas (hun har lovet at e-maile artiklen, så vi kan få den bragt på vores hjemmeside)
 
Lørdag formiddag kaprede vi 5 bordbænkesæt på havnen og forsatte med at drikke slanter og spise resterne fra dagen før, dog var flere af  medlemmer ikke så højtråbende som dagen før….
Det blev til en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor flere gik rundt på havnen og så hinandens både.
 
Afslutningen på træffet blev søndag, hvor jeg udfordrede Erik Skovsager og Henrik Formand til en kapsejlads fra Læsø til Hals, men her måtte vi sande at C-36´eren sejler hurtigere end C-33. Men dog kun 12-15 min. på 32 sømil. Tillykke med sejren Erik……
 
Jeg vil på vegne af de danske deltagere takke de norske værter for et meget hyggeligt træf og ikke mindst Jan og Berit for deres gæstfrihed ved Contrast træf 2003.
 
 
På PR-udvalgets vegne
 
Henrik Sørensen
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.