22-04-2008 Jan Nielsen
Jeg har lidt slør ca. 0,2 mm i øverste rorleje, det er ikke meget men nok til lidt støj i søgang. De 3 bolte som holder den rustfrie (rf) del fast til konsollen er fjernet, men hvordan tages denne op uden at ødelægge glasfiberkonsollen? Når den rf. del er ude regner jeg med at en presse af passende størrelse kan adskille bronzelejet fra rf. delen.
22-04-2008 Lars Andersen
Den binder lige det første stykke i konsolhullet. Du skal have et par tynde, brede mejsler eller evt. skruetrækkere, der presses/slås let ind i hver sin side, hvorefter du vipper røret ud af konsollen med samtidigt pres på værktøjet, uden at ødelægge konsollen. Proceduren gentages flere steder om nødvendigt. Men der er en alternativ mulighed: Jeg var igennem processen sidste år, og skiftede alle lejer. Du behøver IKKE tage røret ud, medmindre det er rimeligt let at fjerne. Jeg har fået fremstillet en aftrækker, der kan udtage både det øvre og det nedre leje. Aftrækkeren er så smart, at den også kan isætte det/de nye leje(r).Prisen for at låne aftrækkeren er fragten retur! Et nyt leje tilvirkes med samme ydre diameter som det gamle, hvorfor den valgte producent ikke behøver at entre båden for at tage mål.