CONTRASTKLUB

Danmark

Råd om rullegenua til C36

12-09-2007        Lars Andersen

Forud for køb af ny rulle/rebe-genua indhentes tilbud fra flere sider. Det er ikke let at begribe hvorfor prisen, alt andet tilsyneladende lige, kan variere mere end 50%. Klogere bliver man måske heller ikke, hvis man i forvejen aldrig har sat sig ind i den omfattende ‘videnskab’, som sejl synes at være. Men så er det da godt vi har vores Forum, hvor man kan spørge til andres erfaringer/meninger. F.eks.: Hvad er en god størrelse på en genua til allround- brug (ikke kap)? En 110% genua skal formentlig skødes MELLEM top- og undervant.

Fungerer det – er der problemer/ulemper i det? Er der ellers noget vigtigt at tage med i sine overvejelser?

13-09-2007        Niels Bækdal

Hej Lars. Jeg svarer, selv om jeg sejler contrast 33, men jeg tror problemstillingerne er ens for de to bådstørrelser. Der er mange kvaliteter på sejldug, og priserne varierer derefter. Billige sejl bliver i længden alt for dyre, hvis dug og facon ikke er god nok. Speciel på kapsejladsbanerne er det tydeligt, når et sejl ikke har eller holder den rigtige facon. Jeg tror man betaler for det man får. Og nu til størrelsen. Til tursejlads vil jeg anbefale en rulle/rebe genua, altså med skum i forliget. Jeg har North genua på ca.130%, der står fint indrullet til ca. 110%. Derudover har jeg en 110% genua. I kuling er 110% for meget sejlareal, hvorfor det havde været fint med skum i den også, men det blev fravalgt. På kryds skøder jeg 110% genuaen mellem vanterne. Ulempen er, at så snart der slækkes lidt står skødet hårdt på ydervantet, da skødepunktet er ca. 20 cm bag vanterne. Derfor skødes altid udenom vanterne på tursejlads. Du kan forsøge at få konstrueret sejlet så skødepunktet er netop foran vanterne.  Jeg kan varmt anbefale at tale med Tom Carlsen fra North.

14-09-2007        Jens Madsen

Hej Lars. Jeg bruger kun et forsejl på min Contrast 36. Det er på 120%, 27 kvadratmeter, 310 gr dug, dobbelt forlig, og skum. Det er fra MP Sejl. Det fungerer perfekt. Det skal skødes uden for vantene ved fuld sejlføring, og indenfor ved rebning. Det løser jeg ved at sejle med 2 skøder i hver side, når der er hård vind. Jeg sejler tursejlads og kan varmt anbefale dette.

29-09-2007        Jan Nielsen

Hej Lars, jeg har en rullegenua fra Euro Sails på 5. sæson er OK men mangler højde i luft, går og drømmer om en HA´er med lodrette pinde og indhaler så højden kommer med. Er den for lille starter vi maskinen.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.