Scepterfødder
Tom W Hansen 23-03-2021
Revner i dækket omkring scepterfødderne skyldes, at dækket er for svagt til at modstå det store bræk, som kommer fra trækket i sceptret. Det kan løses ved at forstærke dækket i området.
Det løste jeg på denne måde, som I kan se på billedet. En 8mm 120×120 mm aluminiumsplade sat op i polyesterspartel holdt fast af 2 af boltene, der holder lønningslisten, og så den inderste bolt i scepterfoden.
Balsatræet i dækket slutter noget fra lønningslisten, så glasfiberen yderst i dækket er massivt. Balsatræet giver dækket meget stivhed.
Aluminiumspladen rager lidt ind over balsatræet, den afstivning gør, at dækket bliver stift nok.
Opsætning af aluplader gøres således: Slib dem meget groft med vinkelsliber på oversiden, korn 36. Varm pladen op med en varmeblæser eller gasbrænder, læg polyesterspartel på pladen og tryk den på plads. Varmen gør at hærdningen starter meget hurtigt, så slipper du for at sidder længe og holde på pladen, og du kan også lave det, når temperaturen er lav. Er pladen slebet godt og spartlen hærdet godt kan man bore ovenfra uden at trykke pladen af. På billedet er der møtrikker under, men jeg har også blot skåret gevind i alupladen ovenfra.
2 kg Polyesterspartel kan købes i Jem og Fix for 80 kr.
Contrasterne har forskellige typer scepterfødder.
Aluminiumsfødder kan bestilles hos Palby. 90°, nr. 432080. Selden og Hjertmans har dem også.
Hvis teakdæk er nummeret 432085.
Niels Bækdal har svejst en større fod på sine rustfaste scepterfødder for at for at løse samme problem.
Rustfaste fødder kan købes gennem Palby marine, fabrikat Plastimo. Du kan finde dem på deres hjemmeside under betegnelsen stanchion socket for toerail standard stainless steel straight vare.nr. 29935.
Rustfaste fødder kan købes gennem Palby marine, fabrikat Plastimo. Du kan finde dem på deres hjemmeside under betegnelsen stanchion socket for toerail standard stainless steel straight vare.nr. 29935.