CONTRASTKLUB

Danmark

Sommertræf i Strib d. 18/19. august 2007.

Klubbens lokale sommertræf 2007 ”region Syd” blev afholdt i weekenden den 18 -19. august i Strib. I alt 6 Contrastbåde deltog i en oplevelsesrig og hyggelig weekendtur præget af – egentlig meget fint mildt vejr, med kun et par strejf af dråber foroven.
Strib Bådeklub have været så venlige, at os låne deres fine klublokaliteter med dæk udenfor og et dejligt view ud over Lillebælt og de to broer. Fine rammer for en hyggestund i festligt lag!
Velkomst og orientering om døgnet der lå forud over en enkelt lille ”dråbe”.
Egentlig havde vi planlagt det maritime indslag til at være et besøg ved Strib Fyr; men Farvandsdirektoratet mente ikke at arrangementet var til at dette skulle kunne lade sig gøre! (Strib fyr er ikke underlagt de fyr som Farvandsdirektoret har åben for offentligheden).
Men uha…det viste sig ikke at være noget problem. Ulla og Kaj Henning (C-33 Hussy) har boet mindre end 100 meter fra fyret de seneste 26 år, og med et rigtigt godt kendskab til dette spændende område, havde vi sikret os de bedste guides i Strib!
Ved 15-tiden samledes vi alle til en fælles tur i området omkring Strib Fyr. Historier, oplevelser og spændende beretninger fra området, bl.a. om fyr, færgefart, strand, vandstande, kendte personer og kanonstillinger, flød fra vores to guider. En stor tak til Ulla og Kaj Henning.
Efter turen startede vi med bådbesøg og optænding af den store grill. En festlig aften med god mad og masser af Contrastsnak tog sin begyndelse. Under middagen et sjovt lille indslag med en dyst på  deltagernes kendskab til Contrast bådene. Quiz’en gav masser af morskab udfoldet under dyb koncentration. Da klokken nærmede sig 02 gik alle til køjs efter at have udtrykt stor glæde for en dejlig dag præget af fælles hygge, indlæring og samvær.
Inden afsejling søndag, samledes vi (altså os der var kommet ud af fjerene) til fælles morgenbord. Det blev til lidt mere bådbesøg hvorefter vi alle satte kurs mod hjemhavn.
Dejlige mennesker – dejligt vejr – dejlige omgivelser – dejligt sommertræf.

H. Søgaard / 23.08.07

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.