Tæring på propel
27-08-2003 Henrik Sørensen
Min foldepropel er flere steder kraftigt angrebet af tæring, propellen er monteret i juli måned i år og tærezinken på drevet og gearkasse er begge monteret i foråret 2002.
Tærezinken på drevet er angrebet normalt eGer 1 sejlsæson. Har nogen af jer oplevet en propel blive angrebet af tæring eller noget tilsvarende, eller har opskriften på hvordan problemet kan løses, hører jeg gerne fra jer.
27-08-2003 Jan Nielsen
Henrik, jeg har haft det en enkelt gang. Dengang skyldes det at forbindelsen mellem zink og propel ikke var god nok. Man kan måske kontrollere forbindelsen med et ohmmeter.
27-08-2003 Guests
Jeg har en del problemer med galvanisk tæring på min ny indkøbte FlexOFold foldepropel, så derfor har jeg allierede mig med en svagstrømsingeniør, som her til aften har udmålt alle forbindelser i båden uden at finde en eneste fejl i ledningsnettet. Men fejlen har vi måske alligevel fundet, når alle forbindelser til batterierne bliver afbrudt/afmonteret trækker drevet 840 milliamp. fra vandoverfladen og ned til drevet. dvs. at båden i sig selv skaber strømmen. Det betyder at den nye foldepropellen, drevet og zinckanoden tilsammen afgiver strøm som forårsager galvanisk tæring på foldepropellen. Så nu må båden på land og have monteret en anden propel, for at se om det kan afhjælpe problemet…
27-08-2003 Erik Skovsager
Måske kunne det tænkes at strømmen kommer fra nabobåden. Jeg har lidt tæring i en goripropel. Den er isoleret fra drevet, idet der er et ‘gummilag mellem akslen og skruen. Gorien garanterer at der ikke kan komme galvanisk tæring fra strøm fra egen båd, men at det ikke vil være usandsynligt at det kommer fra ‘omgivelserne’. Måske skulle du snakke med naboen.
09-03-2005 Finn Hendil
En galvanisk beskyttelse af propellen skal lave en spændingsforskel til vandet, og sørge for at vende strømmen til propellen, så den ikke tæres. Derfor er jeg ikke sikker på at fejlen ligger der. Nogle af de smarte ladeapparater der sælges, er ikke isolerede mellem 220 Volts nettet og 12 Volts udgangen, men kan give strøm gennem de metaldele der er i vandet og har forbindelse til motor og dermed minussiden på batteriet. Det kan også være en forklaring.