CONTRASTKLUB

Danmark

Utæt skylight

04-11-2005        Erik Skovsager

Forreste skylight på 37’er (362) er blevet utæt. Glasset har sluppet gummifugen (igen). For et par år siden skete det samme og jeg reparerede med samme fugemasse som bruges til gummifugerne på et teakdæk. Men nu er det igen utæt. Jeg har Snakket med Selden om det. De siger at det ikke kan tætnes. Der skal et helt nyt skylight til. Det koster ca. 6.500 kr. Men kan det virkelig passe at det ikke kan gøres ordentlig tæt. Hvem har erfaring med det??

19-11-2005        Lars Andersen

Hej Erik Jeg har det med sådan en problemstilling, at så længe min hjerne ikke har fattet hvorfor noget ikke kan repareres, vil jeg ikke acceptere det. Jeg kan se at ingen har postet de ‘vise sten’ i et svar. Når plexiglasset kan komme ind i rammen, kan det vel også komme ud, så gammel tætningsmasse kan fjernes før genmontering. Der må findes (fag)folk, måske ikke i klubben, men så udenfor, der ved hvordan rammens profil ser ud og hvordan man skiller det ad. Køb og smid væk er ikke et princip man bruger til ting i 6.500 kr’s klassen.

01-12-2005       Gert Hald

Sika har en sealing der er lavet til vinduer,den har holdt vandet ude af min forkøje i 2 år.

Den er stærk den holder også min ramme sammen da er knækket. Sika typen kan jeg ikke lige huske men det er den Bådnyt anbefalede til limning af vinduer. Kontakt Sika de plejer at være hjælpsom.

12-12-2005       Erik Skovsager

Tak for svar, Gert. Jeg vil da prøve Sika. Jeg har ellers tænkt mig at kontakte et bilværksted og spørge til den lim, de limer bilruder i med. Den må da være stærk, da bilruden ofte er en del af karosseriets stabilitet. Men om den kan lime på plexiglas ved jeg ikke?!

12-12-2005        Niels Bertmann

For en del år siden lavede selv jeg skylights på min daværende gamle motorbåd af teaktræ og plexiglas som blev “lagt” i Sika (som jeg selvfølgelig ikke kan huske typen på). Jeg fik den hos et lille værft i Skælskør)Det holdt fint tæt. Sideruder fik nye rammer og samme omgang med Sika, så det lyder da som en god ide at kontakte Sika.

25-12-2005        Erik Skovsager

Jeg har snakket med Sika. De mener sagtens det kan laves. Ruden skal tages helt af for gøres fuldstændig ren (rude og ramme). Derefter skal der primes med SikaPrimer-206 G+P. Bagefter fuges med Sikaflex 552 (VP). Det er jeg i gang med at prøve. Om det holder vil så vise sig. Det er i hvert fald billigere end en ny rude til 6.000.  Så her slutter historien nok – foreløbig!!

 

05-02-2006       Erik Skovsager

Jeg har nu udført reparationen af mit skylight. Der blev en lille ændring, idet det tidligere omtalte sikaprodukt – sikaflex 552 – kun kunne fås i hvid. Jeg har igen rådført mig med sika. De anbefaler så et andet produkt – sikaTack Drive – som bruges til limning af bilruder. Det er faktisk lidt stærkere en 552. Primeren var ikke så let at skaffe, troede jeg, men jeg fik den for 50 kr. hos nærmeste bilværksted, som sætter ruder i!! Hvor svært kan det være!! Jeg

har brugt næsten en hel sprøjte af fugemassen. (198 kr). I alt 250 kr. mod de oprindelige 6000 kr!!! Så må vi jo se om det holder!!

09-11-2006        Brian Daugaard

Hej Erik   Ville bare høre, hvordan set så er gået sæsonen i gennem, da jeg nu står med samme problem, holder det !!!  med venlig hilsen Brian Daugaard

30-12-2006        Erik Skovsager

Jeg har nu sejlet med mi reparerede dæksluge i et år og det holder perfekt. Ingen vand ind. Ingen fejl i fugen osv. Så det ser endnu ud til at det duede. Men det er selvfølgelig en ret kort periode at bedømme ud fra, men jeg er optimist.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.