Vand indvendig i mast
07-05-2011 Børge Iwersen
Der løber lidt vand indvendig i min mast når det regner. Hos Selden fik jeg noget jeg skulle sprøjte ind i de dertil beregnede huller, men det hjalp ikke rigtig. Er der nogen der har en god ide til hvad der skal til for at få den tæt
08-05-2011 Tom Hansen
Jeg har tætnet 2 master med godt resultat. Lige over mastekraven er der et drænhul. Lige under drænhullet skal der være en tæt membran. Membranen har jeg lavet således. Fremstil 2 glasfiberplader, (eller plader af andet materiale, der kan tåle vand) der passer ind i masten på tværs. Bor et hul i midten af begge plader således, at der kan sættes en maskinbolt
- Bor gevindhul i den øverste og frihul i den nederste. Put meget tætningsmasse melem de to plader og spænd dem sammen, når de sidder det rigtige sted, så trykkes fugemassen ud og tætner langs kanten. Det er ikke spor nemt, jeg satte en top på en lang stang og klarede det på den måde. Operationen vanskeliggøres, når der er en samling af masten hvor proppen skal sidde. Det kræver selvfølgelig at bunden af masten tages af.
15-05-2011 Jens Madsen
Gør nu bare som Selden skriver, de ved hvordan masten er lavet.J eg har et snit af masten, fra da jeg lavede min Contrast, den viser en indvendig tætning som er lavet af skumgummi som er presset op på plads, lige under drænhullerne,d er skal den væske du har fået sprøjtes ind over. Mit har holdt siden jeg lavede det. Jeg tror nærmere det er de to kabelrender, som er lavet bagerst i masten, der er problemet, de skal tætnes med fugelim, såvel som den midterste rende.
23-05-2011 Børge Iversen
Jeg har nu kontaktet Selden og fået det svar ,at man anbefaler at støbe mast og hulkehl med tilhørende kanaler til kabler ud med epoxy. For hulkehlen taper man af under beslaget for kicking strap og fylder på ovenover samme beslag. For selve masten taper man de nuværende drænhuller af, fylder op, og når epoxyen er hærdet borer man med et 8 mm hul et nyt drænhul igennem epoxy´en. Det agter jeg at prøve .