Yanmar
09-01-2010 Brian Daugaard
Hej Her i eferåret, skulle det så ske, efter mange overvejelser, da den gamle yanmar i løbet af sæsonen brugte mere og mere olie, og faktisk har den de sidste par år, haft svære og svære ved at komme igang, at nu skulle den ud, og ses ordenligt efter.
Det tog kun en times tid at frigøre den fra div. ledninger,slanger osv. Så var vi klar til løftet.
Jeg var lidt spændt på dommen, om det “bare” var stempelringe,eller noget andet inde for rimelighedens grænser…Men nu kunne tiden bruges på rengøring,maling, nyt isolering.
Men ved nærmere undersøgelser, viser det sig at den har søbet i vand, umiddelbart i flere år, og helt ærligt så vil jeg ikke ofre masser af kroner på en totalrenovering, så heller her i disse lavrente tider, tag skridtet og skifte hele mulevitten, Motor,Drev og ledningsnet. Vi er nemlig utrolig glade for contrast36, vi har alt den plads vi har brug for, den er ikke for bred, og så sejler den godt. Men spørgsmålet er skal vi satse på Yanmar igen ? Personligt er det hvad jeg mest lyst til, da en ny passer fuldstændigt, men der er jo kommet så mange nye motormodeller. Er der nogen som har skiftet motor i jeres Contrast, til et andet mærke, og hvordan er det gået ? Og jer der har skiftet til Yanmar er i tilfredse med det. Håber nogen vil give jeres besyv med. Med Venlig Hilsen Brian Daugaard, Fierrilo, Contrast36
09-01-2010 Lars Andersen
Blot et lille bidrag til din søgen: Johs. Dalbjerg monterede ny Yanmar sidste år – han kommer sikkert på banen med sine kommentarer og erfaringer til dit spørgsmål.
Den forhenv. teknisk ansvarlige i vores svenske søsterklub Stefan Kindeborg monterede for nogle år siden ny motor af andet fabrikat, måske Mitsubishi. Jeg mener han begik et længere indlæg om projektet, også med begrundelser for valget, så det var da en idé at prøve at spørge ham også, mail stefan.kindeborg@telia.com. Redigeret: Jeg glemte lige at kommentere det med vandet: Min motor måtte for et år siden undergå en lille hovedrep. pga. vand i cylindrene. Det stammede angiveligt fra defekt/fejlmonteret antihævert og slanger, som eGerfølgende blev fornyet og flyttet til højere sted. Af med topstykke, slebet, nye ventiler, dyser og pakninger. Stemplerne så ikke pæne ud ovenpå, men jeg valgte at lade dem være. Samlede igen – det blev ca. kr. 11.000, udført af en aut. Yanmar- mand. Efter tilkøring og tilsætning af Abcon teflonsmøring til motorolien, går den faktisk godt nu, alder osv. taget i betragtning Ny motor er dejligt, men dæleme også noget af en udgift henset til antal årlige driftstimer. Sejlbådens motor er nu først og fremmest en hjælpeforanstaltning.
11-01-2010 Johs Dalbjerg
Hej Brian Som Lars skrev har jeg fået installeret en ny Yanmar i min Contrast 36. Det er den nye YM 30 (tre cylinder og et antal HK, jeg kan ikke lige huske om det er 30 hk eller deromkring). Jeg har været meget tilfreds med den nye motor og har ikke fortrudt, selvom den gamle stadigvæk kunne køre, den var ferskvandskølet. Den nye motor kører meget anderledes end den gamle. Den går mere stille og har en blødere gang. Dens momentkurve er også væsentlig anderledes end den gamle. Moment udviklingen her kan sammenlignes med den udvikling, som er sket indenfor dieselbilerne. Jeg mærker en
klar forskel ved havnemanøvre og også en forskel ved marchfart (denne forskel er dog noget mindre end ved havnemanøvrene). Den kan/bærer større propelblade end den gamle. Jeg har en tre-bladet Flex-O-Fold propel. Jeg har udskiGet alt til nyt: Motor, drev, ledninger, instrument, gearkabel og håndtag mm., udstødning, membraner, propel, antihævertsystem. Motorinstrumentet har en anden størrelse end den gamle. Det betød, at jeg har fået lavet et nyt instrumentkonsol i rustfrit stål. Begrundelse for skiftet til en ny motor var den, at min kone og jeg er blevet enige om, at vi fortsat skal sejle i Contrast 36, så ligesom at vi skifter til nye sejl, ønskede vi også glæden af en ny motor, mens vi sejler i båden. Når det blev blev en Yanmar var det, at den kunne placeres på samme fundament, og at hullet til det nye drev ikke skulle ændres. Yanmar er ikke den billigste motor, man kan købe, men hvis man tager ovenstående begrundelse i betragtning, tror jeg ikke, at prisforskellen er noget at skrive om, og slet ikke hvis man skal have professionelle til at lave alle ændringerne – hvilket var min situation. Jeg købte motoren mm. hos Sondrup Marine og har været meget tilfreds også med hans montering.
Instrumentkonsolen fik jeg lavet hos en smed, som arbejder i rustfrit.
31-01-2010 Brian Daugaard
Hej Johannes Og tak fordi du ville bruge tid på at beskrive dine overvejelser. Jeg er også endt med, at det igen skal være Yanmar. Jeg har ikke travlt, så jeg bruger lidt tid på undersøge markedet. Pris hos Yanmar i Dk, komplet med drev ect. er her inden messen ca.
73.000. I Sverige 69.000 minus fragt. Men i England 50.000 incl VAT, minus fragt. Så nu venter jeg bare på en messepris, ellers ved jeg godt hvad jeg vil 🙂 I øvrigt, så ved jeg du bruger din VHF antenne til TV, ved du om det stadigvæk virker herefter 1.november, da det analoge signal forsvandt og alle kanaler nu kun udsendes digitalt ?. Jeg overvejer nemlig selv at få rydde lidt op i kablerne i masten, og så nøjes med at bruge VHF’en. Jeg har bare læst at de nye digitale signaler kun udsendes i UHF båndet. Er det en fætter, som den her, du har installeret? vh Brian
31-01-2010 Lars Andersen
Det der TV-halløj ved jeg lidt om, og tillader mig at blande mig. Hvis snakken udvikler sig, skal vi have den over i en anden tråd. VHF-antennen passer til VHF. Den kan godt nedtage andre frekvenser, men ikke med så god forstærkning som antenner, der er skabt til eksempelvis UHF, hvor de digitale kanaler (DVB) ligger. Tanken om at nøjes med ét
kabel til det hele, er jo lokkende, og giver heller ikke problemer under gode signalforhold. Erfaringerne med boksen synes at være blandende – naturligvis af den nævnte grund.<br
Optimalt er en delt installation, VHF og FM i ét kabel til VHF-antennen, UHF i et andet til en dertil beregnet antenne. Triax UFO skal fremhæves som en rigtig god antenne til DVB. Bland ikke de nye MPEG4 signaler ind i det, det har intet med antenner eller den viste boks at gøre, men alene en metode til at komprimere signaler, så der kan være flere pr. kanal. For at kunne modtage MPEG4, skal TV’ets tuner eller den seperate modtager box være af MPEG4 typen.
31-01-2010 Johs Dalbjerg
Hej Brian Det er korrekt, at jeg har sådan en “fætter” installeret. Den er monteret lige foran masten under dørken ovenpå et stykke træ for at beskytte boksen mod eventuel vand. Da det er et digitalt signal, Tv’et modtager, står billedet knivskarpt på TV’et. Om mit signal er mere ustabilt end andre løsninger, ved jeg ikke, da jeg aldrig har prøvet andet. Når vi ligger i havn, har vi ingen problemer med at få et stabilt signal, men under sejlads i lidt eller meget bølge gang har jeg intet signal, om jeg ville have det med en anden løsning, ved jeg som sagt ikke. Jeg regner med, at jeg fortsat har et signal i 2010. Her er jeg enig med Lars. jeg er også bekendt med, at min løsning ikke altid er ligeså stabilt hos andre, som jeg oplever det. Jeg har en sejler kammerat i EGÅ, som sejler i en Bavaria 36, som har installeret samme boks. Engang hvor vi lå sammen på Tunø, havde han intet signal, mens mit signal var ok. Vi prøvede at montere hans boks og TV i min båd. Her virkede det fint, men da det igen blev monteret i Bavarien virkede det ikke.
31-01-2010 Lars Andersen
Jeg er bekendt med at Johannes’ installation fungerer tilfredsstillende, problemet i Bavaria’en er i tråd med en af vores medlemmer fra Fåborgs erfaringer. Googles yderligere efter erfaringer vil man se, at de, som skrevet, er blandede. En konkret fejl et sted i installationen KAN få én til at tro, at konstruktionen med splitterboksen ikke fungerer. Men flere forhold spiller altså generelt ind: – er antennen i orden og har stadig sin korrekte impedans? – er kablet intakt, dvs. ikke nappet et sted eller trængt vand i det? – er der brugt korrekte stik og ikke f.eks. samlemuffer til evt. samlinger? Er stik monteret fagligt korrekt? – bare én samling for meget kan reducere signalet med 20-50%! – TV- tuneres følsomhed kan være meget forskellig, og ligger signalets styrke og kvalitet ‘lige på grænsen’, vil ét TV fungere, et andet ikke. Parametrene kan i regelen aflæses via TV’ets eller den eksterne box’s indstillingsmenu. Højfrekvens installationer er meget følsomme for monteringsmæssige fejl! Som Johannes nævner, er det en rigtig god idé, hvis man har modtageproblemer, at efterprøve med ‘udelukkelsesmetoden’. Prøv at ændre én ting ad gangen, og se så om det gør en forskel.