Klubbens hovedaktivitet er hjemmesiden. Især Forum indeholder rigtig meget god information om Contrast bådene.
Har man et problem kan man også kontakte andre medlemmer, der har været i gang med noget tilsvarende og få god støtte den vej rundt. Adresser og navne fremgår af medlemslisten, der tilsendes alle der betaler kontingent. Klubbens bestyrelse består p.t. af 4 mand (Se under “bestyrelse”): Tom Winther Hansen (formand), Børge Frost Iwersen (kasserer), Claus Munch Andersen (bestyrelses medlem) og Johannes Dalbjerg (suppleant).
Hvis andre har lyst så kontakt bestyrelsen.
Ifølge klubbens vedtægter skal vi holde generalforsamling en gang årligt, men pga et lidt ringe fremmøde, går vi pt efter generalforsamling hvert andet år. Dvs næste gang er 2022. Ifølge klubbens vedtægter skal vi holde generalforsamling en gang årligt inden 1. maj. På grund af ringe fremmøde lægger vi den sammen med Bådudstillingen i Fredericia. Den holdes kun hvert andet år, så de mellemliggende år kan vi forsøge at afholde generalforsamlingen virtuelt. Kontingentopkrævning sker efter generalforsamlingen.
Indlæg under fanebladet FORUM, kan ske ved at udforme et indlæg i pdf og sende det til redaktøren (clausmunch@gmail.com) som så vil lægge det ind. Disse indlæg må meget gerne være med billeder.